tirsdag den 30. juli 2013

Sommerdage

Nu er ferien snart ovre. Torsdag starter Eskild i børnehave og så er det slut med at ligge og boble om morgenen. 
Vi har nydt vores ferie sammen. Eskild har været hjemme i 2 1/2 uge nu og kan godt mærke at der snart skal ske noget mere for ham, selvom vi både har været hid og did. I dag har vi dog været i haven, så I får lige lidt stemningsbilleder.

Vi har stadig masser af bær, både hind-, stikkels- og kirsebær. Nogle enkelte skovjordbær fandt vi også. Det blev en god skål som skal nydes i eftermiddag.


Mens vi samlede bær gik katten Berta på pærerov... Eller det var vist fuglerov. Heldigvis er hun ikke så intelligent, så ingen fugle kom noget til, men sikke et spektakel det gav.


Sandkassen skulle også lige ordnes og det gør mig ikke noget at være den der skal sidde på kanten i skyggen, dufte til lavendlerne og "smage" på den ene sandkage efter den anden. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar