Viser opslag med etiketten Sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sommer. Vis alle opslag

onsdag den 7. august 2013

Rømø

I mandags fik jeg den indskydelse at nogle dage på Rømø ville være dejligt. Heldigvis (hø hø) var min mor, stedfar og søskende i sommerhuset, så ungerne og jeg kunne lige hægte os på. 
Allerede få timer efter vi var ankommet var vi i vandet på Lakolk. Dejligt. 
Tirsdag var vi i Havneby en tur og igen på Lakolk strand og bade. Dog blæste det en del og med store bølger.

I dag har vi gået en lang tur langs med diget til Havneby. 
Vi købte lidt godt med hjem fra fiskehandleren, både til middagsmad og til aften. 

Dejligt at være på ferie. At Lilletøs har sovet syv timer i streg i nat er jo heller ikke tosset.


fredag den 2. august 2013

Badetid

Kunne det blive varmere? Ja, det kunne det sørme... 
Eskilds to første dage i børnehaven er overstået og han synes det er sejt. Det er gået over al forventning og vi har en træt dreng efter afhentning. I dag var han også noget opkogt i de 30 grader. Så er der kun en løsning: kold saft, solcreme og badebassinet frem. 

Vi andre "gemmer" os i skyggen ;-)

tirsdag den 30. juli 2013

Sommerdage

Nu er ferien snart ovre. Torsdag starter Eskild i børnehave og så er det slut med at ligge og boble om morgenen. 
Vi har nydt vores ferie sammen. Eskild har været hjemme i 2 1/2 uge nu og kan godt mærke at der snart skal ske noget mere for ham, selvom vi både har været hid og did. I dag har vi dog været i haven, så I får lige lidt stemningsbilleder.

Vi har stadig masser af bær, både hind-, stikkels- og kirsebær. Nogle enkelte skovjordbær fandt vi også. Det blev en god skål som skal nydes i eftermiddag.


Mens vi samlede bær gik katten Berta på pærerov... Eller det var vist fuglerov. Heldigvis er hun ikke så intelligent, så ingen fugle kom noget til, men sikke et spektakel det gav.


Sandkassen skulle også lige ordnes og det gør mig ikke noget at være den der skal sidde på kanten i skyggen, dufte til lavendlerne og "smage" på den ene sandkage efter den anden.