lørdag den 4. januar 2014

Tilbageblik

Der har været stille her på bloggen, mest af alt på grund af at der ikke har været stille herude. 
Men vil lige benytte lejligheden til at kigge tilbage. 2013 har været... Nja, kan ikke rigtig finde ordet. God, turbulent, fantastisk, forfærdeligt.
Årets begivenhed var at blive beriget med Lilletøsen. Det var jo fantastisk. Intet mindre.

Men ellers har året været præget af mindre spændende ting. Jeg havde en kedelig graviditet. Jeg du'r ligesom bare ikke til det. Avs.
Vi blev lockoutet og debatten omkring lærergerningen, og alt hvad det førte med sig, var ikke særlig behagelig.
2013 var også året hvor vi nåede en del længere med vores projekt ombygning. Gangen, stuen og køkkenet blev ordnet og jeg elsker det. Mit nye køkken især.
Den sidste halvdel af året har været præget af søvnløse nætter og utallige køreture til ørelæge. Solle har jo bøvlet en del med de ører og har haft ondt. Det er bedre efter hun har fået penicillin, men hun tager sig stadig til højre øre. Nattesøvnen er bedre (7-9-13, bank under bordet, etc), vi håber det fortsætter.
Eskild slog hul i hovedet og var super sej da det blev syet.

Vi har været 3 gange i Norge. Tre dejlige ture, sidste gang her i julen. 
Eskild blev søsyg på vej der op, det fik IPad'en at føle. Det gyngede altså også en del.  

Heldigvis går søsyge hurtigt over og vi kunne nyde julen. Eskild fik gaver han var begejstret for og legede til han faldt om.
Vi var hjemme igen d. 28. og nød nogle dage i ro inden nytåret.
Der har været mange ting, små og store, så det er svært at sætte et ord på året der gik. Det har været lidt sådan op og ned.
I dagene op til nytårsaften tænkte jeg meget på mine ønsker for det nye år og jeg har nogle ret så urealistiske ønsker. Man har vel lov at håbe.
Mere tid som familie, mere tid til sundhed, knap så meget opvask, vasketøj, rod og nullermænd (jeg ønsker mig sådan en nisse der ordner det om natten).
En solfyldt sommer, mere tid til at strikke, hækle, sy.
Færre regn/blæsevejrsdage, færre regninger, færre søvnløse nætter, færre kalorier, færre bekymringer.
Naivt, ik'?
De tanker sad jeg med i dagene før nytår og glædede mig til at skåle nytåret ind med håbet om et bedre år.
Men nogle gange bliver man klogere og fatter man ikke at ting ikke altid går som man ønsker, ja så skal man få skåret ud i pap.
Da det gamle år randt ud og det nye tikkede ind sad jeg med Solveig i en ambulance. 200 km/t på motorvejen, de kørte i hvert fald stærkt. Jeg skal lige sige at det gik godt, og hun har det fint.
Solveig er en nysgerrig pige og hun smager på alt. Og når vi sidder og mumser, så skal hun så klart også være med. 3 mundfulde citronfromage og pigen får nældefeber. Vi slog det hen med at det går over og ingen grund til panik. Indtil hun begyndte at hæve i ansigtet og især omkring mund og næse. Jeg ringede til vagtlægen, bare lige for at høre og 10 min senere sad vi ambulancen. Solle lignede noget der var taget ud af en gyser, hævet i hele hovedet. Næse, ører, hage, øjne og hænder ligner noget der kan eksplodere hvert øjeblik det skulle være.
Da vi bliver modtaget på børneafdelingen får hun antihistamin og får det hurtigt bedre og vi bliver indlagt. Den første dag i det nye år bliver sådan lidt mærkelig, på den ene side er man lettet og taknemmelig for at alt gik godt. Men tanken om hvis det ikke var gået godt ligger også og lurer. Nu skal vi have udredet hvad der gik galt. Æg mistænkes og er også det mest sandsynlige, men det vil blodprøverne fortælle mere om.
Nu er vi hjemme og hygger os de sidste dage af ferien. Julepynten er ryddet af vejen og 2014 kan bare komme an. Nu er jeg klar!