Fødselsdag

Min lille dreng blev tre år i mandags. TRE ÅR!!! (Hvordan gik det lige til?)

Det blev fejret på alle tænkelige måder.

Eskilds yndlings kage (og den eneste han kan li'), bananmuffins, kom med i børnehave. 

Pynt fra bagetid.dk

Det var et hit og Eskild var så glad da jeg hentede ham. På vej hjem råbte han højt: "Det er min fødselsdag", så det meste af gaden sikkert kunne høre det :-)

Om aftenen kom mormor, morfar, oldeforældre, onkel og moster. Gavetid. Arhmen altså, hvor er han heldig.

Jeg havde i anledningen kastet mig ud i at lave en Hr. Skæg kage. Nå ja, hvor svært kan det være?

Øhh, ret så svært skulle jeg hilse at sige.

Lavet i fondant efter lillemandens ønsker. Tror jeg fik lavet fondanten med lidt for meget olie og vand, så den var svært at arbejde med og resultatet var heller ikke så fint som håbet.

Totalt ligegyldigt, da Eskild blev så glad. Først gav han et glædeshyl og så blev han helt stille og det var lige før han begyndte at græde. Det har jeg alligevel ikke oplevet før.

Følg Hjerter ES på Bloglovin

Follow my blog with Bloglovin

Hr. Skæg er en vigtig og yderst heldig mand!

For ikke så lang tid siden var Eskild ved tandlægen. Fine tænder var beskeden, men dog mente de at det var på tide at Eskild kom af med sutten. Det giver jeg dem selvfølgelig ret i, da den er irriterende især hvis han har den i munden når han taler.

Men hvordan griber man det lige an?

Eskild og jeg aftalte at vi kunne sende den og det skulle være til Hr. Skæg.

Hr. Skæg er Eskilds helt store idol. Han bliver nævnt mange gange om dagen og Eskild betragter ham nærmest også som sin helt personlige ven.

Vi voksne synes nu heller ikke konceptet er helt dumt. Eskild bliver 3 år på mandag og han kan alle bogstaver, genkende tallene 0-10 og tælle til 15. Lad os bare sige han er tosset med Hr. Skæg.

Så i dag var det dagen, hvor vi skulle sige farvel til sutterne. Vi snakket om det længe og forberedt Eskild, men det kan jo ikke blive ved snakken.

Der blev tegnet, malet, skrevet brev, pakket sutter og fundet adresse. Det hele i en konvolut og så afsted mod postkassen. Oh ve, oh skræk, går det mon godt?

Men Eskild var ved godt mod.

Da vi nåede postkassen blev der højt sagt: "Farvel sutter".

Nu er de sendt, væk, pist borte....

Og Eskild er ked af det og mangler sine sutter, men tror i skrivende stund at han er faldet i søvn til sin middagslur. Far ligger ved siden af ham og holder i hånd.

Jeg håber Hr. Skæg bliver glad for Eskilds aflagte sutter. Han kan jo altid putte dem i lommen, som Eskild siger...