Kirsebær

Dagens høst af kirsebær blev af Manden forvandlet til den lækreste kirsebærkage. Jo tak, siger jeg bare :-)

En mand i kilt

Lørdag fyldte min morfar år og vi var inviteret til frokost. Dejligt endelig igen at være samlet hele familien, det er ikke så tit det sker.

Hvad giver man så en mand, der når man spørger ham siger, at han ønsker sig glade og søde oldebørn og gerne flere af dem (det må han så lige snakke med mine fætre om!)?

Vi børnebørn valgte at give ham et webcam, så han kan komme i gang med Skype. Ja, det kan godt være at morfar er blevet 80 år, men han er i den grad online. Sejt siger jeg bare.

Min mor og hendes søskende havde bestilt Glen til at komme og underholde. Glen er skotte og utrolig dygtig til at spille sækkepibe. Det lød bare rigtig godt og Glen var sjov og lun og han havde en god fornemmelse for sit publikum. Vi fik alle en utrolig oplevelse, især min morfar som er meget fascineret af Skotland, historie, kultur og natur. 

Besøg Glen Gillespie

Nærmest Lökkelig

Igår fandt jeg en pakke i min postkasse og den bragte ren lökke i vores hjem. I pakken var nemlig Pindnille som er hæklet af min gode veninde Line. Udover at være en rigtig god veninde er hun nemlig også en ørn til at hækle og strikke. Så Lilletøsen er blevet en sengekammerat rigere.

 

Line har sammen med sine to søstre bloggen Nærmest Lökkelig. Kig forbi ved dem.

Sommer og snot...

Vi har fået en teenager i huset... Eller sådan ser hun i hvert fald ud. Vores Lilletøs er forfærdelig plaget af hormonknopper og er helt spættet. Det ser ikke behageligt ud og ligner noget der virkelig klør. Lad os håbe det hurtigt går over. Hun nærmer sig de 4 uger nu, trives og er stadig lige så sød. Hun har nu nogle længere vågenperioder og begynder at interessere sig mere for omverdenen. Jeg har været heldig at hun nogle nætter tager 3½-4 timer i streg, så det er jo flot. Storebror er bare så glad for hende og siger "Hej lille ven", "Godnat lille skat" osv. til hende. Det er simpelthen nuttet med nut på. Tiden går bare og jeg når ikke så meget andet end at amme og lige vaske lidt tøj o.lign. Så på håndarbejdssiden sker der ingenting. Når Lilletøs sover, så prøver jeg lige at nå det mest essentielle husholdning og så skal jeg også lige slappe lidt af. Jeg må stadig ikke løfte mere end de 4 kilo og kan stadig opleve lidt ømhed i maven, men har det meget bedre end jeg har haft i længe. Både Manden og jeg er også i gang med at komme os over en ondsindet forkølelse. Ikke bare en af dem der med snot ud af næsen. Nej nej, en af dem med hvor det føles som om man har snot i hele hovedet, hvor det knaser i ørene, øjnene står i vand og hvor alt mad bare smager af luft. Vi håber dog snart vi er på den anden side. Det er ret så træls at have det sådan, når vejret endelig inviterer os udenfor. Vi har dog kunne svinge os op til en tur haven, bare lige for at tage hånd om det værste ukrudt.

Follow my blog with Bloglovin

Så er jeg tilbage...

Onsdag d. 12. juni drog vi afsted mod Kolding Sygehus.
Og det er vist en underdrivelse når jeg siger vi var spændte. Så spændte at det næsten kunne høres som en ringen for ørene.
2½ time efter ankomst var jeg min store dunk fattigere og en datter rigere.... eller dunken er der stadig bare meget blødere.
Kejsersnittet foregik bare så roligt og samtidig hurtigt og alle de mennesker der er med under forløbet var så søde og det virkede bare så proffessionelt (hvilket det jo også gerne skulle... Oh ve, oh skræk). Vi var endda så heldige at det var min konsultationsjordemoder der deltog.
Vi var indlagt i to døgn og under hele forløbet havde jeg det bare så godt. Da Lille E (Nu Store E, for Gud hvor er han bare blevet stor!) kom til Verden havde jeg et lidt kompliceret forløb og var indlagt på barselsgangen i 5 dage. Dengang var jeg indlagt på en seksmandsstue og nej det er ikke fedt at have det af h...... til og skulle være i rum med 5 andre kvinder, deres spædbørn, mænd og besøgende. Men siden er barselsgangen blevet udvidet og denne gang fik vi en enmandsstue. Det var så lækkert ikke at skulle tage hensyn til nogen og jeg er sikker på det har stor betydning både for mor og barn at få den ro. Efter to døgn var vi så klar til at vende snuden hjemad (dog med en stor pose med smertestillende i den ene hånd).
For at opsummere var det ukompliceret og let denne gang i forhold til sidste gang.
Og hvad jeg fik med hjem kan du se her:

Bemærk den lilla vest som kun lige passer.

Hun vejede 3730 g og var 53 lang, men hun er så forslugen at det allerede har ændret sig.

Lille S er nok det mest velopdragne spædbarn jeg har kendt/hørt om. Hun sover, spiser og ja skider. Fantastisk at være mor som bare er nogenlunde udhvilet. Er dog oppe et par gange hver nat og give mad, men det er jo lige præcis sådan det skal være, når man er 14 dage gammel og bare SÅ sulten.

I dag er min mand startet på arbejde igen efter hans barsel og øv hvor ville jeg gerne have ham hjemme noget mere. Men vi har valgt at han tager sin barsel når jeg starter på arbejde igen efter jul.



En dag tilbage :-)

Så er det i morgen at Lilletøsen gerne skulle komme ud og hilse på os. Glæder mig utrolig meget til at møde dette nye menneske og lære hende bedre at kende. Hvordan mon hun ser ud?
Har en forestilling om at hun ligner storebroren, men det gør hun jo nok ikke helt. Det føles i hvert fald som om hun har store fødder :-)
Jeg fik lidt tid til lige at prøve kræfter med den hæklede vest igen. Er nogenlunde tilfreds med resultatet. Den er lidt større end den sidste jeg fik lavet, så tror den passer bedre. Hæklet i syren/mørklilla babymerino. Kan dog ikke helt sætte en finger på hvad der gik galt med venstre ærmegab, men det ser ikke lige så pænt ud som det andet ???

Hæklet babyvest DIY finder du her ved Avi og Sirenerne

Nu bliver der lige en lille pause fra bloggen. See you on the other side :-)