For ca tre uger forandrede min meget søde, meget sovende og meget rolige datter til et søvnrøvende, hænge-på-arm-krævende, jeg-vil-underholdes-befaldende, jeg-sover-kun-i-din-favn-skrigende, jeg-tror-jeg-får-tænder-jamrende, lille monster.
Mount vasketøj har jeg ikke kunne kigge over et stykke tid, lad os håbe det lige så stille eroderer væk. Opvask, nullermænd og udtørrede, næsten opgivende planter. Ja, det hele bliver lidt forsømt.
Min røv er flad. Når Solveig endelig sover, i min favn vel og mærke, så rører jeg mig ikke ud af stedet. Sidder helt stille, tv slukket. Helt stille, for nu er der ro i det lille hus. Som regel tør jeg ikke engang at lukke amme-bh'en. For hun har et trick med at åbne venstre øje, bare lige for at tjekke. Hvis hun ser at jeg har begrænset hendes umiddelbare adgang til føde, så står verden ikke længere og ja, læs ovenstående om det lille monster.
Så her sidder jeg med i nattøj med flad røv og det ene bryst fremme. Håber ikke der kommer gæster forbi... Tjekket? I think not!
Jeg beder til at det snart er overstået, tænder, tiger- eller appetitspring, bare det snart går over.
Jeg ønsker mig min glade, milde Solle tilbage.
Så ingen kreative projekter i gang, dog masser af tanker om hvad jeg kunne tænke mig at lave.
Eskild kan altid gøre hende glad. Det kunne være jeg skulle melde ham ud af børnehaven :-)
Nå ja, Eskild var jo så uheldig at falde og slå hovedet i et bord i mandags. 3 cm flænge og tre sting. Det var lidt væmmeligt, men han var så cool omkring det. Supermand...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar